Salgs-
og Reklameforeningen Odense blev startet i 1942 under krigen
som en art gågade-forening i Odense City, som et forum
hvor de lokale detailbutikker kunne drøfte deres problemstillinger.
Snart opslugtes de øvrige lokale foreninger på Fyn,
og således opstod Salgs- og Reklameforeningen Fyn. Der
var gennem mange år mange lignende foreninger landet
over - en del af dem med tilknytning til Dansk markedsføringsforbund
- men i dag er Fyn det eneste sted i landet, hvor én
sådan findes.
I 1992
afholdtes foreningens 50 års jubilæum, som samtidig var en afslutning
på uddeling af den særlige Initiativpris, som flere markante fynske
erhvervsfolk og virksomheder årene tidligere var blev tildelt som et symbol
på et specielt stort initiativ.
Foreningens virke er i dag at afholde såvel faglige som sociale arrangementer
for alle fynboer med interesse for salg og markedsføring. Dette sker i
form af foredrag, virksomhedsbesøg, kurser samt ikke mindste den årlige
sejltur dagen før Grundlovsdag på Odense Å med sang og musik
i bådene samt efterfølgende øl, æggekage og dans på Carlslund.
Eller årets store Kegleturnering i september med bowling, spisning, gaveshow,
underholdning og dans.
Prisen for deltagelse sker i forbindelse med det enkelte arrangement,
men en del af vore
arrangementer er gratis for medlemmerne.
Prisen for et personligt medlemskab
er kr. 175,- årligt, mens et firmamedlemsskab op til 5 personer koster
kr.
550,- årligt.
|